Handelsbetingelser
Sidst opdateret: Oktober 2026
1. Hvem I handler med
Betingelserne gælder for alle køb hos Fremtidsavisen.
- CVR-nr.: 44899779
- Adresse: Frørup Byvej 8, 5871 Frørup
- E-mail: mail@fremtidsavisen.dk
- Telefon: +45 29 92 25 25
Vi sælger kun til virksomheder. Køber I, bekræfter I, at I handler på vegne af en virksomhed.
2. Ydelserne
Det gratis synlighedstjek koster ikke noget og forpligter jer ikke til noget.
Handlingsplanen er en digital rapport med alle de huller, vi har fundet, en plan for, hvordan de lappes, og færdige tekster, I kan sætte ind på jeres side.
Ved "Vi lapper hullerne" og de øvrige opgaver laver vi selv rettelserne. Hvad hver ydelse indeholder, står på ydelsens side, og vi aftaler præcis, hvad der skal laves, før vi går i gang.
Hjemmesidepakken er en ny hjemmeside til fast pris. Reglerne for den står i afsnit 7.
Månedsaftalerne er beskrevet i afsnit 6.
3. Priser og betaling
Alle priser er i danske kroner og uden moms. Momsen lægges til ved betalingen.
Introduktionspriserne gælder for de første 50 kunder, dog senest til 31. december 2026. På en engangsopgave gælder introduktionsprisen den aftalte opgave. På en månedsaftale beholder I introduktionsprisen, så længe aftalen løber.
Handlingsplanen betales med kort eller MobilePay, når I køber den. "Vi lapper hullerne" kan I bestille og betale på samme måde i jeres mappe, eller efter faktura.
Betalingen går gennem Flatpay, og vi ser aldrig jeres kortoplysninger.
Hjemmesidepakken betales efter faktura. I vælger selv, om fakturaen kommer efter det første møde eller ved afleveringen. Andre opgaver betales også efter faktura. Fakturaer har 8 dages betalingsfrist.
Betales en faktura for sent, kan vi opkræve renter og gebyrer efter renteloven.
4. Levering
Handlingsplanen bliver lavet, så snart betalingen er gået igennem. Den ligger klar i jeres mappe på nettet få minutter efter, og I får et link på mail. Planen kan også hentes som PDF.
Ved opgaver, hvor vi laver rettelserne, aftaler vi tidspunktet med jer. Vi går i gang, når vi har fået de adgange, vi skal bruge. Tekster, der skal stå i jeres navn, godkender I, før de kommer på.
5. Handlingsplanen trækkes fra, og pengene tilbage efter samtalen
Handlingsplanen er altid med i prisen på "Vi lapper hullerne". Har I allerede købt planen, og bestiller I "Vi lapper hullerne" senest 7 dage efter, trækker vi det, I har betalt for planen, fra prisen. Bestiller I senere, gælder den fulde pris.
Vi går først i gang med "Vi lapper hullerne", når vi har talt sammen og aftalt, hvad der skal rettes. Er I ikke trygge efter samtalen, og er vi ikke gået i gang, får I hele beløbet tilbage.
Skriv eller ring til os, så betaler vi beløbet tilbage inden for 14 dage.
6. Månedsaftaler
En månedsaftale løber en måned ad gangen og betales forud for hver måned. Der er ingen binding.
I kan opsige aftalen når som helst ved at skrive til os. Aftalen stopper ved udgangen af den måned, I har betalt for, og der kommer ingen flere betalinger. En påbegyndt måned bliver ikke betalt tilbage.
Aftalen dækker det, der står i beskrivelsen af aftalen. Større opgaver aftaler vi særskilt, og vi laver dem kun, hvis I siger ja til prisen.
7. Hjemmesidepakken
Hjemmesidepakken koster 6.995 kr., hvis I betaler, før vi bygger siden, og 8.495 kr., hvis I betaler ved levering. Før I bestiller, kan I se jeres nye side og vælge design i Weblabs, som er Fremtidsavisens værksted til hjemmesider.
Der betales ikke online. Efter bestillingen holder vi et møde om projektet, og vi går først i gang med siden, når vi er enige.
Betaler I før, sender vi fakturaen efter mødet, når vi er enige om projektet. Betaler I ved levering, holder vi et møde, når siden er færdig, og sender fakturaen, når mødet er slut. Derefter afleverer vi siden.
Prisen dækker op til seks sider. Hver ekstra side koster 895 kr.
I sender jeres logo og billeder senest 5 hverdage efter bestillingen. Har vi ikke fået dem, bygger vi siden med billederne fra jeres Google-profil.
Når siden er klar, får I den at se. I har 5 hverdage til at sende jeres rettelser samlet i én liste.
Den første rettelsesrunde er med i prisen. Hver ekstra runde koster 395 kr. Fejl, vi selv har lavet, retter vi altid uden beregning.
Hører vi ikke fra jer inden for de 5 hverdage, regner vi siden som godkendt, og den går på nettet.
Driften koster 249 kr. om måneden og dækker hosting, sikkerhed og opdateringer. Den er frivillig. Vælger I den, begynder den, når siden er på nettet, dog senest 30 dage efter bestillingen, og løber en måned ad gangen som en månedsaftale, jf. afsnit 6. Vil I selv stå for driften, flytter vi siden over til jer.
Siden og alt indholdet er jeres. Opsiger I driften, stopper vi hostingen ved udgangen af den sidste betalte måned, og I får siden og alt indhold med, så I kan flytte den.
8. Adgange og jeres ansvar
Skal vi rette noget for jer, giver I os en bruger med begrænset adgang til jeres hjemmeside og profiler.
Vi beder aldrig om jeres egne adgangskoder, og vi rører ikke jeres priser, domæne, e-mail eller betalinger. Når opgaven er løst, kan I slette vores brugere.
I står inde for, at de oplysninger, I giver os, er rigtige, og at I har ret til at bruge de tekster, billeder og logoer, I beder os sætte på.
Vi anbefaler, at I har en sikkerhedskopi af jeres hjemmeside, før vi går i gang.
9. Det kan vi ikke love
Tjek og planer bygger på de oplysninger, der er offentligt tilgængelige, når vi laver dem. Google, ChatGPT og de andre bestemmer selv, hvad de viser.
Derfor kan vi ikke love en bestemt placering, at I bliver nævnt af en AI, eller et bestemt antal nye kunder.
Vi retter det, der holder kunderne væk, og viser jer, hvad der er ændret.
10. Hvis noget ikke er i orden
Er noget ikke, som det er aftalt, så skriv til os hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at I har fået det. Fejl, der skyldes os, retter vi uden beregning.
11. Ansvar
Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tabt omsætning, tabt fortjeneste eller driftstab. Vores samlede ansvar kan højst være det beløb, I har betalt for den ydelse, sagen handler om.
12. Rettigheder til materialet
De tekster og det materiale, I får i handlingsplanen og løsningspakken, må I frit bruge på jeres egen hjemmeside og jeres profiler. Selve tjekket, rapportens opbygning og vores værktøj er vores.
13. Persondata
Vi behandler oplysninger om jer efter vores privatlivspolitik. Behandler vi personoplysninger på jeres vegne, fx på jeres hjemmeside, laver vi en databehandleraftale med jer.
14. Ændringer og lovvalg
Vi kan ændre betingelserne. Et køb følger altid de betingelser, der gjaldt, da I købte.
Dansk ret gælder. Kan vi ikke blive enige, afgøres sagen ved de danske domstole ved vores hjemting.